Elbiler

Danmarks bredeste udvalg af elektriske familiebiler

Hyundai reducerer CO2-udledning i byerne

Bilernes påvirkning af luften i byerne er velkendt. Hos Hyundai går vi forrest i udviklingen af biler, der udleder mindre CO2 under kørsel. Hele IONIQ-familien og KONA electric er familiebiler, der alle er med til at reducere CO2-udslippet i byerne. Og den højteknologiske NEXO er en 100% brintbil, der kun udleder vand!

Forskelle mellem elbiler

Har du overvejet en elbil, men er kørt fast i bekymringer om, hvordan du skal lade den op? Eller hvordan du skal klare det, hvis du skal ud og køre langt? Her gennemgår vi forskellene mellem de forskellige typer af elbiler, så du lettere kan sammenligne og vælge den, der passer bedst til dine behov.

Hybrid og mild hybrid

Har både en forbrændingsmotor og en elmotor. Batteriet oplades under kørsel ved at genindvinde bevægelsesenergi. Størrelsen af batteriet afgør, om der er tale om en hybrid eller en mild hybrid.

Plug-in hybrid

Kører på el, når du vælger det – og på benzin, når du har brug for det. Batteriet oplades via kabel.

Ren elbil

Har kun elmotor med et batteri, der oplades via kabel. Bevægelsesenergi genindvindes ved opbremsninger.

Brændselscellebil

Drives af en elmotor, der får elektricitet fra en brint-brændselscelle. De eneste affaldsprodukter er varme og vand.

Vores elbiler

Vores elbiler

Vi tilbyder lige nu et stort udvalg af elbiler: IONIQ hybrid, IONIQ plug-in hybrid og IONIQ electric. Derudover er der også KONA electric, Tucson mild hybrid og NEXO. Vi har dermed landets bredeste udvalg af elektriske biler.

Præcis hvilken model, der passer til dig, afhænger af din situation. Kan du oplade hjemme eller ej? Hvis ikke, hvor tit har du så mulighed for at oplade? Kører du lange eller korte strækninger? Det er den slags spørgsmål, du skal kunne svare på, for at finde den elbil, der passer bedst til dine behov. Hvis du er i tvivl, kan du altid snakke med din Hyundai-forhandler og få hjælp til at vælge rigtigt.

Hvilken elbil passer til mig?
Hybrid og mild hybrid

Hybrid og mild hybrid

For dig, der:

  • Kører langt hver dag
  • Ikke har mulighed for at oplade på jobbet og/eller hjemme
  • Kører benzin- eller dieselbil i dag

Udforsk Tucson

Udforsk IONIQ hybrid

Plug-in hybrid

Plug-in hybrid

For dig, der:

  • Pendler op til 50-60 km og gerne vil køre på el – uden bekymring om rækkevidden på længere ture
  • Har mulighed for at oplade på jobbet og/eller hjemme
  • Kører benzin-, diesel- eller hybridbil i dag

Udforsk IONIQ Plug-in

 

Ren elbil

Ren elbil

For dig, der:

  • Vil køre på ren el – med en rækkevidde på op til 449 km
  • Har mulighed for at oplade på jobbet og/eller hjemme
  • Kører benzin-, diesel-, hybrid,- plug-in hybrid- eller elbil i dag

Udforsk IONIQ electric

Udforsk KONA electric 

Brændselscellebil

Brændselscellebil

For dig, der:

  • Vil være et skridt foran med 666 km rækkevidde
  • Har mulighed for at tanke brint i nærheden af jobbet/hjemmet
  • Kører benzin-, diesel-, hybrid-, plug-in hybrid- eller elbil i dag

Udforsk NEXO 

Sikkerhed og teknik

Vi har satset hårdt på sikkerheden i vores elbiler. Derfor er automatisk nødbremse, vognbaneassistent og adaptiv fartkontrol standard i alle vores IONIQ-modeller. Og det har givet gevinst. Alle modellerne har fået 5 stjerner af trafiksikkerhedsorganisationen Euro NCAP.

Den nye NEXO skruer endnu mere op for sikkerhedsniveauet med yderligere funktioner, som er udviklet med specielt fokus på at øge sikkerheden. Det gælder for eksempel blindvinkel-sensor med visning i skærm. Og fordi KONA Electric, NEXO og Tucson alle er SUV-biler sidder du desuden trygt og højt med et godt overblik over trafikken.

Bilteknologi har udviklet sig enormt i de senere år. Ikke alene kan biler nu køre på el – de har også flere smarte funktioner, der gør dine køreture mere komfortable.

Du kan for eksempel tilslutte din smartphone gennem Apple CarPlayTM, så du spejler din telefon på bilens skærm. Samtidig oplader du nemt mobilen trådløst i bilen. Du kan også vælge forskellige køreindstillinger, blive guidet til så effektiv kørsel som muligt og anvende vores veludviklede navigationssystem (det nævnte udstyr er afhængig af variant).

Vores miljøarbejde

Hos Hyundai ser vi os selv som pionerer inden for udvikling af elektriske biler, og vi arbejder aktivt for at beholde den rolle. Vi har høje ambitioner og fuld gang i udviklingen af fremtidens biler. Se mere her.

Hyundai arbejder også på Project IONIQ – vores langsigtede forsknings- og udviklingsprojekt, som gennem innovation vil redefinere, hvordan vi ser på bevægelse i fremtiden. I Project IONIQ er en af de fire hovedretninger bevægelsen væk fra miljøforurening og energispild. Det første skridt i Project IONIQ var lanceringen af IONIQ hybrid, IONIQ plug-in hybrid og IONIQ electric – som gjorde os til de første i verden, der tilbyder den samme bilmodel som både hybrid, plug-in hybrid og ren elbil.

Opladning

Det er mest sikkert og effektivt at oplade vores biler med en ladestander. Via CLEVER har du mulighed for at få opsat en ladestander hjemme hos dig selv. Der findes en række løsninger, som afhænger af, hvilken type elbil, du har. Det koster kr. 9.898,- at få opsat en ladestander (medfølger gratis ved køb af KONA electric og IONIQ electric)*. Herefter betaler du et månedligt abonnement for at kunne lade ubegrænset både derhjemme og på farten.

Du kan selvfølgelig sagtens købe en elbil, selvom du ikke har mulighed for at installere en ladestander derhjemme. Din elbil kan oplades flere end 1.500 steder alene i Danmark.

Brændselscellebiler tanker du med brint på en tankstation. Du kan se en oversigt over brintstationer i Danmark her.

Læs mere om abonnementstyper og vilkår for standardopsætning hos CLEVER.dk. Tilbud om gratis opsætning kræver oprettelse i forbindelse med køb af KONA electric og IONIQ electric. Ønskes ladestander ikke, frafalder rabatten. Benyttelse af ladestander kræver abonnement via CLEVER. Prisen for abonnement varierer efter bilmodel. Gebyr for nedtagelse af stander ved fraflytning skal påregnes. Prisen på nedtagning afhænger af installation.

Fire gode grunde til at vælge en hybridbil

Trenden er ikke til at tage fejl af. I takt med, at bilkøberne bliver mere og mere miljøbevidste, fortsætter hybridbilernes popularitet med at stige. Og med god grund. For vil du gerne have en grønnere bil uden at gå alt for meget på kompromis med, hvor langt du kan køre, er det oplagt at se nærmere på en hybridbil. Nedenfor finder du fire gode grunde til at vælge en hybridbil.

1. Sænk dine udgifter

Hybridmotorer kan arbejde med maksimal effektivitet ved at skifte mellem brændstoftyperne på det rigtige tidspunkt og ved den rigtige hastighed. Det giver dig en bedre overordnet brændstoføkonomi. Samtidig er det generelt billigere at køre på el, end det er at køre på benzin eller diesel.

Den årlige ejerafgift på hybridbiler hører desuden til blandt de billigste, da de kører langt på literen og således takseres til en meget lavere sats end de fleste benzin- og dieselbiler.

Du kan se forskellen i ejerafgift her:
IONIQ plug-in hybrid: kr. 660,- årligt
Benzinbil i tilsvarende størrelse: kr. 1.160 årligt

Alt i alt betyder en hybridbil lavere udgifter for fremtiden.

2. Et bedre valg for fremtiden

En hybridbil bruger flere forskellige energikilder. Takket være kombinationen af batteri, elmotor og forbrændingsmotor udleder hybridbiler færre skadelige stoffer end konventionelle biler under kørsel – og det er meget vigtigt for vores fælles fremtid.

Du kan se forskellen i udslip her:
IONIQ plug-in hybrid: 26 g CO2/100 km
Benzinbil i tilsvarende størrelse: Ca. 130 g CO2/100 km

Benzinbilen udleder altså 400% mere CO2 end vores IONIQ plug-in hybrid. Bemærk dog, at CO2 kan være udledt i forbindelse med opladning af bilen. Fremstilling af elektricitet kan eksempelvis komme fra et kulkraftværk. Antallet af vindmøller og lignende er dog med til at sænke dette, og i Danmark er andelen af vedvarende energi nu omkring 32% og forventes af ramme 40% i 2020 (Kilde: energistyrelsen).

3. Aerodynamisk og brændstoføkonomisk design

Hybridbiler er designet til at have den lavest mulige luftmodstand. Det sænker brændstofforbruget og giver således også større rækkevidde. Al energi, der går til at overvinde luftmodstand, går nemlig tabt – og det koster dyrt på elbilers rækkevidde. IONIQ har klassens laveste luftmodstand på kun 0,24 cW, så med den er du godt kørende.

Materialevalget er også afgørende for energiforbruget. Vores hybridbiler er for eksempel i vid udstrækning lavet af aluminium, hvilket er med til at sænke vægten og dermed energiforbruget.

4. Samme køreglæde som i konventionelle biler

Da hybridbiler blev introduceret på det europæiske marked tilbage i 2001, var der en del usikkerhed omkring det nye gearsystem. Men nu er al tvivl manet til jorden. Hybridbiler giver lige så meget køreglæde som andre biler – hvis ikke ligefrem mere, fordi de reagerer så hurtigt. Og i takt med, at hybridteknologien har udviklet sig, er præstationen og køreoplevelsen kun blevet endnu bedre.

Hertil kommer, at hybridbiler generelt er udstyret med moderne, aktive sikkerhedsfunktioner og den nyeste teknologi. Så du får altså al køreglæden fra konventionelle biler, samtidig med at du får et mere effektivt brændstofforbrug.

Øvrige spørgsmål?
Har du øvrige spørgsmål til vores el- og hybridbiler, så tag en snak med din lokale Hyundai-forhandler og book eventuelt en prøvetur i en af fremtidens biler.
For fremtiden
#NextAwaits

#NextAwaits

Fremskridt sker ikke tilfældigt. Hos Hyundai har vi altid lagt stor vægt på teknologi, nye løsninger og nye ideer. Det er sådan, vi altid har bygget vores biler, og med de nye generationer af elbiler, hybridbiler – og senest brintbilen, NEXO, har vi taget endnu et stort skridt fremad mod en renere fremtid.

Next Awaits