Familie leger i sneen

Bliv klar til vinterens kør-selv-ferie

1. februar 2023

Er du en af de heldige, der tager bilen på vinterferie i år? Så husk at sikre dig, at du er klar til køreturen. På kør-selv ferien tilbagelægges ofte lange afstande på kort tid. Bilens motor og systemer skal derfor arbejde intensivt og under andre forhold end normalt. Måske I skal køre i bjerge. Eller i snevejr. Måske endda i kø. Og på vinterferien er temperaturen måske også lavere. Men fortvivl ikke. Her på siden får du en række gode råd til kør-selv ferien.
Bil set oppefra kører i snelandskab
Familie står på terrasse og kigger ud over snelandskab

7 gode råd

Inden du kører hjemmefra

#1 // Pas på dig selv og din bil

Inden du starter bilen og kører afsted, kan du med fordel få et autoriseret eftersyn af din bil. Det er din garanti for driftssikkerhed og optimal ydeevne. Og med et autoriseret eftersyn får du samtidig forlænget din Hyundai Vejhjælp, som gælder i det meste af Europa. Se hvordan du er dækket med Hyundai Vejhjælp i udlandet lige her.

#2 // Bestil mærkater

Flere lande, som for eksempel Tyskland, Østrig og Schweiz, kræver mærkater for at køre på motorveje eller i bestemte byer. Få et overblik og bestil mærkaterne til din bil hos FDM lige her.

#3 // Husk dokumenter

Husk at medbringe jeres pas, kørekort, blå sygesikringsbevis og evt. rejseforsikringspapirer. Medbring desuden bilens originale registreringsattest, som skal kunne fremvises på forlangende. Er jeres bil kaskoforsikret, har I ret til hjælp, hvis I får problemer med bilen. Er jeres forsikringsselskab med i Rødt Kort-ordningen, kan I med fordel hente det røde forsikringskort via app og læse mere lige her.

#4 // Sæt dig ind i færdselsreglerne

Kend reglerne for både færdsel og lovpligtigt sikkerhedsudstyr i de lande, du skal køre igennem. Der kan være stor forskel - selv blandt EU-lande. I vinterperioden er det også særligt vigtigt at tjekke op på reglerne for vinterdæk. I nogle lande er vinterdæk et lovkrav i bestemte måneder – i andre lande er de et krav alt efter vejret. Læs mere om reglerne til vinterdæk og sikkerhedsudstyr på FDMs side lige her. Både vinterdæk og sikkerhedskit fås hos din lokale Hyundai-forhandler.

#5 // Opdatér bilens GPS

Det kan hurtigt blive en lang rejse, hvis du konstant ledes på afveje. Opdatér din GPS, så I kan indtaste jeres feriedestination uden bekymringer. Alle Hyundai-ejere, der har fabriksmonteret navigationsanlæg, har 10 års kortopdateringer af Hyundai MapCareTM med i købet.

#6 // Pak bilen sikkert og forsvarligt

Det er vigtigt, at din dyrebare last er godt sikret. Det gælder såvel familien som oppakningen. Brug gerne net til at fastholde din oppakning og sikre dig, at tasker og kufferter ikke er uhensigtsmæssigt placeret, så de ikke ved eventuelt hård opbremsning ender mellem børnene på bagsædet. Husk sikkerhedsveste til dig selv og dine passagerer, og medbring altid et tæppe, lidt mad og drikke og eventuelt en lille skovl, hvis I skulle være uheldige at sidde fast i vintervejret.

#7 // Medbring feriehumøret

Sidst, men bestemt ikke mindst: husk feriehumøret. Lad ferien begynde allerede i bilen. Køreturen kan til tider være lang for hele familien og i særdeleshed for bilens yngste passagerer. Så hvorfor ikke bruge tiden på lidt underholdning? I kunne for eksempel tælle, hvor mange biler med Hyundai-logo I møder på vejen til jeres feriedestination, eller lege én eller flere af de andre lege, som du kan se længere nede på siden. 

Børn i bilen

10 lege til bilturen

Køreturen kan ofte føles lang, uanset om køreturen er et par timer eller en hel dag. Derfor har vi samlet et bud på 10 kørelege, som skaber smil og grin under køreturen.

#1 // Tælle biler

Alle vælger en farve på en bil og sammen vælger i et antal. Kig efter den pågældende farve hos modkørende biler. Vinderen er den, der først når det aftalte antal – i den valgte farve.

#2 // Nummerplade-leg

I vælger sammen et tocifret tal, som I skal kigge efter på bilernes nummerplader. Det gælder om først at finde en nummerplade, hvor tallet indgår. Den der vinder, må vælge næste nummer.

#3 // Gæt en melodi

Her handler det om at nynne eller fløjte en melodi, som de andre skal gætte. I den lidt mere avancerede version, kan I skiftes til at lytte til musik i høretelefoner og nynne den sang, I hører.

#4 // Gæt et dyr

Her skal du tænke på et dyr og beskrive det for de andre, som så skal gætte, hvilket dyr du tænker på. Vinderen er den, der gætter dyret og denne person må så i næste omgang tænke på et dyr, som de andre skal gætte.



#5 // Oldemors taske

En person starter med at sige: ”Min oldemor tog på ferie og i tasken pakkede hun … chokolade” Alle gentager sætningen, før næste person finder på en nyt ting i oldemors taske. Men personen skal også nævne tingen i forvejen ”Chokolade og”

#6 // Kig ud ad vinduet

Se ud ad vinduet og nævn en ting, som de andre i bilen skal finde – fx en bus. Den første der finder en bus, må vælge den næste ting.

#7 // Musikquiz

Lav en musikquiz hjemmefra med børnenes sange. Sæt sangen i gang og børnene skal nu gætte, hvilken sang, det drejer sig om.

#8 // Alfabet sangleg

En i bilen siger alfabetet for sig selv inde i hovedet, en anden siger stop. Så skal den, der talte, sige, hvilket bogstav hun er kommet til. Nu handler det om at være den første til at finde en sang, der starter med dét bogstav.

#9 // Gæt et familiemedlem

Få de andre til at gætte hvilket familiemedlem, du tænker på. Man kan lave stemmen om eller beskrive personen.

#10 // Vinkeleg

Hvor mange mennesker i de andre biler, kan vi få til at vinke tilbage.

Flere artikler og nyheder

Flere artikler og nyheder

Tag et kig på vores artikelsektion, hvor du finder råd og vejledning og kan læse om alt fra vedligeholdelse og tests til kundehistorier og nyheder.

Flere artikler