Forste Bil Topbanner

Drømmer du om din første bil?

10. november 2020

Kribler det for at få foden på speederen i egen bil? Så er Hyundai i10 et rigtigt godt bud på en kompakt og rummelig løsning til dig, der drømmer om din første bil.

Der er intet som duften af ny bil. Sådan hører man tit fra bilejere, når de fortæller om deres nye bil. Og der er faktisk noget om snakken. En spritny bil dufter bare virkelig godt – og den første bil er altid noget helt særligt.

Der er kræset for i10

Tredje udgave af den populære i10, som kom til landet i foråret, imponerer med et flot infotainment-system, lækkert rat i kunstlæder med indbygget varme, bekvemmelige sæder og i det hele taget en kabine, der sender tankerne i retning af en langt større bil. Sikkerheden er også i top. Afhængig af variant fås i10 nu med bl.a automatisk nødbremse (FCA), der reagerer på fodgængere, aktiv vognbaneassistent (LKAS), der assisterer føreren mod utilsigtede vognbaneskift, og den smarte fjernlysassistent (HBA), der registrerer modkørende køretøjer, og selv skifter mellem kort og langt lys.

Et dristigt nyt look

i10 har et frækt og dynamisk look, som straks fanger blikket med sine flydende linjer og bemærkelsesværdige kontraster. Foran efterlader Hyundais kraftfulde signaturkølergrill og de rå forlygter et sporty førstehåndsindtryk. Bilen er virkelig cool og skiller sig flot ud i gadebilledet. Derudover er der mulighed for at vælge mellem 21 forskellige farvekombinationer og dermed sætte sit helt eget præg på bilen.

Hyundai glade bilejer ved bil
Hyundai glade mennesker i bil

Plads til livet som ung

At i10 er en kompakt bybil, er man ikke i tvivl om, når man ser den. Den fylder ikke meget i landskabet, og det føles som om, man er gået forkert, når man træder ind i den rummelige kabine. Her er overraskende god plads til alt, hvad det travle liv kræver, når man er ung og på farten. Men i10 overrasker ikke kun, når det gælder plads i kabinen. Bagagerummet rummer 252 liter, hvilket er et af klassens største, og har man brug for endnu mere plads, kan splitbagsæderne lægges ned, og så får man hele 1.050 liter. Praktisk, hvis man har behov for at medbringe sportsudstyr, weekendbagage eller barnevogn på farten.

Det er fedt at køre i10

i10 er bare en let bil at manøvrere og betjene. Måske derfor den er så populær som første bil blandt unge. i10 har plads til 4 personer, så tag bare vennerne med på tur og nyd jeres yndlingsmusik på farten via Apple CarPlay™ eller Android Auto™ på den store 8” touchskærm, som er afhængig af variant. Bilen er også nem at parkere ved hjælp af det smarte bakkamera, så der er ingen slinger i valsen, når turen er slut.

Sådan laver du regnestykket

Er det første gang, du investerer i ny bil, er det vigtigt at være opmærksom på de udgifter, der følger med. i10 fås som ny fra 99.995 kr., og dertil skal du regne med udgifter til brændstof, forsikring, serviceaftale og grøn ejerafgift.

Finansiering

Du kan finansiere i10 fra kun 1.117 kr./md. med en udbetaling på 20.999 kr., og så er bilen din. Dertil kan du vælge en Hyundai Serviceaftale, hvor du betaler en fast månedlig ydelse, som matcher din bil og det antal kilometer, du kører om året. Så slipper du for uforudsete omkostninger og kan frit køre til de fastlagte serviceeftersyn på dit autoriserede Hyundai-værksted.

Privatleasing

Er du mere til privatleasing, så kan vi glæde dig med, at den kompakte og rummelige i10 fås som privatleasing. Udbetalingen er på blot 4.995 kr. – og fra 1.895 kr. i fast ydelse om måneden. Leasingperioden er 36 måneder og 15.000 km årligt.

Som en ekstra fordel er Hyundai Serviceaftale, som dækker udgifter til de fastlagte serviceeftersyn, inkluderet i prisen. Er dit kilometerforbrug mere end 15.000 km årligt, er det muligt at tilkøbe flere kilometer, så det passer lige præcis til dig.

Forsikring

Endelig skal du være opmærksom på, at loven kræver, at du tegner en ansvarsforsikring til din nye bil. Er du eksempelvis mellem 24-29 år, tilbyder Hyundai, at du kan tegne en attraktiv bilforsikring fra helt ned til 3.895 kr. om året. Så er du godt dækket ind med bl.a. ansvars- og kaskoforsikring, lånebil og reparation af stenslag i forrude.

i10

i10

Læs mere om i10 på vores produktside, og bliv klogere på, om det er bilen for dig.

Mere om model

Flere artikler og nyheder

Flere artikler og nyheder

Tag et kig på vores artikelsektion, hvor du finder råd og vejledning og kan læse om alt fra vedligeholdelse og tests til kundehistorier og nyheder.

Til artikelsektion