
Hyundais store bagagerumstest
30. maj 2022
Tænk bagagerummet med, når du vælger ny bil


Gode råd
Spørgsmål, du bør overveje

i10 bagagerumstest
Vores i10 er den mindste Hyundai på markedet, men du skal ikke lade dig narre af bilens størrelse, når det gælder bagagerummet – den kan nemlig rumme hele 252 liter. Men hvad betyder det, når det skal omsættes til f.eks. kufferter? Som du kan se på billederne fra vores test, så kan der være mindst to færdigpakkede kufferter i det rummelige bagagerum. Og hvad med en barnevogn? Vi tog hjulene af barnevognen, og så var der fint plads til den uden at lægge splitbagsædet ned. Men lægger du bagsædet ned, så har du pludselig hele 1.050 liter.
Test udført med en barnevogn af mærket Odder.

i20 bagagerumstest
Der er plads til 352 liter i bagagerummet på en i20. I flere af i20-modellerne kan du også justere bagagerumsbunden nedad, så du øger pladsen yderligere. Vi har testet med en flyttekasse, to kufferter og en barnevogn. Det rummelige bagagerum i i20 håndterede fint opgaven - og efterlod samtidig plads til mere. Lægger du splitbagsædet ned, kan du gøre bagagerummet endnu større – helt op til 1.165 liter.
Test udført med en barnevogn af mærket Odder.

BAYON bagagerumstest
Med en BAYON får du en praktisk og kompakt SUV, der er bygget med et stort og rummeligt bagagerum på hele 411 liter (og 1.205 liter, hvis du lægger bagsæderne ned). Det giver dig god plads til hverdag og ferie. Flyttekasse, barnevogn eller hele tre kufferter - BAYON kan rumme det hele.
Test udført med en barnevogn af mærket Odder.

KONA Electric bagagerumstest
KONA Electric tilbyder dig en af sin klasses største bagagerum, nemlig 332 liter. Det betyder, at du har rigeligt med plads til barnevogn, flyttekasser og kufferter. Så uanset hvor turen går hen og med hvem, kan du have det hele med i din KONA Electric. Og faktisk kan du tredoble bagagepladsen på ganske få sekunder, når du lægger sæderne ned.
Test udført med en barnevogn af mærket Odder.

TUCSON bagagerumstest
Afhængig af hvilken TUCSON-model du vælger, får du et særdeles rummeligt bagagerum på mellem 558-577 liter. Det betyder, at du ikke behøver afmontere hjul på barnevognen, hvis du skal have den med på tur. Og du kan have flere flyttekasser med på samme tid - og du kan sagtens pakke tre kufferter i bagagerummet uden problemer. Og med et splitbagsæde og justerbart bagsæde kan du endda øge pladsen endnu mere, helt op til 1.756 (afhængig af model).
Test udført med en barnevogn af mærket Odder.

IONIQ 5 bagagerumstest
Med en IONIQ 5 er der (næsten) ingen grænser for, hvor meget bagage du kan have med. Du får nemlig bagagerum både for og bag! Bagagerummet bagtil kan rumme 527 liter, og vipper du bagsæderne ned, har du hele 1.587 liter. I motorrummet foran får du ekstra 57 liter (og 24 liter i modellen med firehjulstræk). Så med en IONIQ 5 kan du med lethed have både barnevogn, kufferter, tasker, fiskestænger, børnenes legetøj eller familiens kæledyr sikkert med på tur.
Test udført med en barnevogn af mærket Odder.
Kom ud og prøv en Hyundai – og test bagagerummet
Når du booker en prøvetur i en af vores Hyundai-modeller, er det oplagt, at du også lige tjekker, om bagagerummet passer til dine behov. Er der plads til barnevognen, jagtgrejet og/eller golftasken? Husk også at afprøve, hvor meget yderligere bagagerumsplads du får, når du lægger bagsæderne ned. Vores forhandlere står altid klar til at hjælpe og vejlede dig.
Flere artikler og nyheder
Tag et kig på vores artikelsektion, hvor du finder råd og vejledning og kan læse om alt fra vedligeholdelse og tests til kundehistorier og nyheder.