I20 Cover

Ny i20 er kørt i stilling

14. oktober 2020

i20 byder på opgraderet design både ind- og udvendigt, og så er der også spændende nyt på teknologifronten.

Tredje generation af i20 er en fornøjelse lige fra allerførste gang, man sætter sig bag rattet. Ikke bare tiltrækker det nye design opmærksomhed og beundrende blikke fra nær og fjern, også kabinen vækker begejstring med et flot udvalg af individuelle muligheder og smarte detaljer. i20 har fået lidt af en makeover, der uden tvivl vil give køreglæden et boost.  

Hyundai smilende mennesker ved i20
Hyundai bilejer klikker på display

Mere sportslig i udtrykket

Sammenlignet med forgængeren fremstår i20 5 mm længere, 30 mm bredere og 24 mm lavere. Derudover er akselafstanden øget med 10 mm, og lægger vi alle mål sammen, så er det ikke svært at få øje på et mere rapt og sportsligt udtryk. Kigger vi om i bagagerummet, er der også gode nyheder her. Den nye i20 har fået fyldt flere liter i. Den er vokset en smule fra 326 til 351 liter, hvilket er skønt for en bil i denne klasse. De ekstra liter omme bagi skal nok glæde den lille familie, når man er på farten.

Design med kant

Design med kant

At i20 skiller sig ud i gadebilledet, kan der ikke herske nogen tvivl om. Det opgraderede designsprog med de skarpere linjer giver bilen et mere markant udseende. Og med de mange nye detaljer i designet, tager i20 sig virkelig stilfuld ud. Tag f.eks. den sporty ”Cascading”-kølergrill, der mest af alt indbyder til et udbrud af ”grrr”, de spidse lygter for og bag, ny, smart bagklap med håndtag, der er rykket op under Hyundai logoet eller bagkofangeren, som er blevet forkælet med et sporty look takket være sort bjælke på tværs mellem baglygterne.

Mere om design

Infotainment til fingerspidserne

I kabinen har i20 også set lidt af en overhaling. Den opgraderede udgave bliver én af de første fra Hyundai med fulddigital instrumentering på stor 10,25″ touch-skærm samt Supervision Cluster i samme størrelse, som giver dig digital instrumentering i topklasse med plads til side-om-side-visning af f.eks. navigation og musik. En virkelig lækker, visuel oplevelse på alle køreture. Derudover tillader i20 også trådløs opkobling til både Apple CarPlay™ og Android Auto og på lydsiden er der mulighed for at få et Bose lydanlæg med hele syv højtalere med på vejen.

Med dig hele vejen

Med dig hele vejen

Endelig fås i20 også med Hyundai BlueLink, der gør det nemmere at holde sig forbundet med bilen, selv når man forlader den. Via den tilhørende BlueLink-app, glemmer man aldrig, hvor bilen er parkeret, ligesom man altid har overblik over alt fra dæktryk og bremser til oversigt over køreture, antal kørte kilometer og om hvor vidt bilen er låst forsvarligt eller ej.

Mere om connectivity

Kan selv justere farten i sving

Runder vi bilens sikkerhed, så er muligheden for adaptiv fartpilot i sig selv ikke usædvanlig. Men at systemet nu er koblet sammen med navigationssystemet, og på den måde kan justere farten efter f.eks. sving, det er nyt.

Motorprogram

Under motorhjelmen er der også sket lidt. Avanceret 48 volts mild-hybrid-teknologi er standard i versionen med 120 hk, mens versionen med 100 hk fås både med og uden mild-hybrid-teknologi. Fordelen med teknologien er, at start-stop-automatikken opleves mere blid under kørsel og hjælper med at reducere brændstofforbruget. Endeligt er det muligt at vælge mellem manuel og automatisk dobbeltkoblingsgearkasse med 7 trin.

Hyundai i20

Hyundai i20

Mere om model
Flere artikler og nyheder

Flere artikler og nyheder

Tag et kig på vores artikelsektion, hvor du finder råd og vejledning og kan læse om alt fra vedligeholdelse og tests til kundehistorier og nyheder.

Til artikelsektion