Opgradering til Hyundai-konto

Opgradering til Hyundai-konto

Dine Hyundai-tjenester samlet på én konto
Har du en Bluelink-konto, som er oprettet FØR 9/12 2020, så skal du inden d. 31. maj opdatere den til en Hyundai-konto. Ellers går dine brugeroplysninger tabt, og du mister adgang til Bluelink, indtil du evt. opretter en ny bruger. Hyundai-konto bliver løbende udvidet med flere Hyundai-tjenester under ét og samme login, hvilket på sigt gør livet med en Hyundai nemmere for dig.

Trin 1

Åbn Bluelink®-app’en på din mobiltelefon. Tryk på “Min konto“ og derefter på “Log af“. Når du kan se siden nedenfor, klikker du på “Bluelink®-konto.

Trin 2

Indtast dit nuværende Bluelink®-brugernavn (din e-mailadresse) og din adgangskode. Tryk herefter på “Log ind“.

Trin 3

Du modtager nu nedenstående besked. Tryk på “Opgrader“ for at fortsætte.

Trin 4

Du kan nu oprette din Hyundai-konto. Hvis du allerede har en Hyundai-konto, skal du klikke på “Link til eksisterende Hyundai-konto“ og herefter følge instruktionerne.

Trin 5

Indtast nu den e-mailadresse, du gerne vil have som brugernavn. Du kan, men du behøver ikke, bruge den samme adresse, som du havde for din tidligere Bluelink®-konto. Indtast fornavn, efternavn, land og ny adgangskode. Til slut skal du acceptere vilkårene for brug og trykke “Registrer“.

Trin 6

Du vil nu modtage en bekræftelseskode til den e-maildresse, du har angivet. Indtast koden i app'ens input-felt og tryk på “Kontroller“.

Trin 7

Når du har bekræftet din e-mailadresse, beder vi om dine personlige oplysninger. Tryk på “Tillad“ for at fortsætte.

Trin 8

Vi vil nu linke til dit mobilnummer. Vælg din landekode og indtast dit telefonnummer. Tryk på “Bekræft“ for at fortsætte.

Trin 9

Du modtager nu en 6-cifret kode via SMS. Indtast koden i app’ens indtastningsfelt og tryk på “Bekræft og fortsæt“.

Trin 10

En meddelelse viser, at dit mobilnummer er blevet bekræftet. Tryk “OK“ for at afslutte opgraderingen. Du kan nu benytte din nye Hyundai-konto.

Bemærk venligst

Når du har opgraderet din konto, vil din gamle Bluelink®-konto ikke længere være tilgængelig.

FAQ

Alle Bluelink®-konti udløber den 1. juni 2021. Hvis du ikke har opgraderet din konto før da, går alle dine brugeroplysninger tabt.

Det er helt gratis at opgradere din konto.

Bemærk mht. Bluelink, at der automatisk følger et gratis 5 års abonnement med (3 år for IONIQ 5), når du køber en ny Hyundai med Bluelink. Derefter vil benyttelse af Bluelink-tjenesten koste et månedligt fee. (Beløb er endnu ikke offentliggjort). Denne omkostning vil dog være knyttet til selve Bluelink-tjenesten, og ikke din Hyundai-konto som sådan.

Bluelink® er den første af vores tjenester, der overføres til den nye Hyundai-konto. I fremtiden vil du få adgang til flere af vores tjenester via én og samme konto.

Har du ikke opgraderet til en Hyundai-konto senest d. 31. maj 2021, bliver du automatisk logget ud, og alle dine brugeroplysninger går tabt. For at få adgang til Bluelink® igen, skal du oprette en helt ny konto.

Ovenstående er som sagt kun nødvendigt for konti oprettet FØR 9. december 2020. Du kan se oprettelsesdatoen for din konto under "my account."