System Error

 
 


 
KØR SÆSONEN SIKKERT I MØDE

Ny sæson. Nye dæk.

De rigtige dæk er en væsentlig faktor for din sikkerhed, når du kører bil. Dækkene er det eneste, der har direkte kontakt med asfalten, og de er derfor afgørende for bilens styre- og bremseegenskaber. Derfor er det vigtigt, at din bil er klædt rigtigt på til sæsonen.


I den kommende sæson er vejrforholdene ofte ret omskiftelige. Sne. Regn. Slud. Frost. Måske isslag. Vejrforholdene påvirker vejforholdene og kan dermed udgøre en risiko for, at du mister kontrollen over bilen. Med vinterdæk har du det bedste udgangspunkt for at køre efterår og vinter sikkert i møde.


Book tid til hjulskifte allerede i dag.



Med vinterdæk har du det bedste udgangspunkt for at køre efterår og vinter sikkert i møde.


Gode råd om vinterdæk.

En god tommelfingerregel er, at du skal skifte fra sommer- til vinterdæk, når temperaturen når under 7 grader. Ved denne temperatur stivner sommerdækkenes gummi og derved forringes ydeevnen – og dermed din sikkerhed, når du kører. Vinterdæk er fremstillet i gummi, der er særligt velegnet til lave temperaturer, da det bevarer smidigheden og derved sikrer, at du kan styre og bremse optimalt.


Når du skal købe nye vinterdæk – eller kontrollere de dæk, du kørte på sidste vinter – er det en god idé at være opmærksom på følgende:



Sørg for et godt og sikkert dækmønster

Det er vigtigt for din sikkerhed, at der er nok slidbane eller mønsterdybde på dine dæk. Færdselsloven fastslår, at dine dæk skal have mindst 1,6 mm mønsterdybde. På vinterdæk er mønsterdybden dog særligt vigtig. Derfor anbefales mindst 4,0 mm mønsterdybde.



Tjek alderen på dækkene

Dæk ældes løbende, og det påvirker naturligt ydeevnen. Derudover udvikles der konstant på teknologien, så det kan være en god idé at holde sig opdateret – både for sikkerheden og brændstoføkonomien.



Montér altid vinterdæk på alle fire hjul

Det er vigtigt, at du skifter til vinterdæk på alle bilens fire hjul. Faktisk er det ulovligt ikke at have den samme type dæk på alle hjul. Monterede du kun vinterdæk på to af bilens hjul, kunne der desuden opstå en rigtig farlig situation, da dækkenes gummi agerer forskelligt.



Tænk dig om, når du vælger fælge og dæk

Et fælg og en dækstørrelse, der ikke er tilpasset lige netop din bilmodel, kan gøre din bilen mere usikker. Har fælgen og dækket ikke de rigtige specifikationer, kan det påvirke din og din families sikkerhed og faktisk være direkte ulovligt. Derfor er det vigtigt, at du er særligt opmærksom, når du køber nye fælge og dæk. Spørg altid din lokale Hyundai-forhandler til råds, hvis du er i tvivl om dit valg.



Opbevar dine øvrige dæk optimalt

For at sikre, at dine øvrige dæk er brugbare til næste sæson, skal de opbevares bedst muligt. Din lokale Hyundai-forhandler hjælper gerne med dækopbevaring – eller giver dig råd og vejledning herom.





Book tid til hjulskifte i dag.

Vores forhandlere og serviceværksteder står klar til at hjælpe dig med hjulskifte. Book tid til hjulskifte online og spring telefonkøen over. Du får nemt et overblik over dato og tidspunkt, så det kan tilpasses din kalender.



Med vinterdæk har du det bedste udgangspunkt for at køre efterår og vinter sikkert i møde.



Find dine nye, komplette vinterhjul.

I Danmark er anvendelse af vinterdæk ikke et lovkrav, men vi anbefaler altid, at du vælger de dæk, der egner sig bedst til sæsonen. Det gælder din og dine passagerers sikkerhed.



Vejkontakt  Lovens mindstekrav
1,6 mm 
Et halvslidt dæk
4 mm 
Et nyt dæk
8 mm
 5 km/t 100 % vejkontakt  100 % vejkontakt  100 % vejkontakt 
 75 km/t 16 % vejkontakt  58 % vejkontakt  74 % vejkontakt 
 125 km/t 6 % vejkontakt  11 % vejkontakt 4 % vejkontakt 


Find en oversigt over originale komplethjul til din Hyundai via linket nedenfor. Her kan du også se et udvalg af tilbehør tilpasset netop din Hyundai.


Med vinterdæk har du det bedste udgangspunkt for at køre efterår og vinter sikkert i møde.

Vær opmærksom på, at der kan gælde andre love og regler i øvrige lande. Vi har samlet et kort overblik over, hvor og hvornår du skal benytte vinterdæk i danskernes mest besøgte lande den kommende sæson:

Sverige
Vinterdæk er lovpligtige i perioden 1. december – 31. marts*


Norge
Det er ikke lovpligtigt at have vinterdæk på bilen


Tyskland
Vinterdæk er lovpligtige ved vintervejr*


Østrig
Vinterdæk er lovpligtige i perioden 1. november – 15. april*


*Under særlige omstændigheder

Bliv klog på love og regler for kørsel med vinterdæk i andre europæiske lande i FDMs guide, som du finder lige her. 



Hyundai holder dig opdateret

Tilmeld dig nu og vind et lækkert hotelophold til en værdi af 3.000,-

Tilmeld dig hyundais nyhedsbrev og vind et ophold på comwell