Euro NCAP
Sikkerhed frem for alt
Elektriske biler
Benzin- og dieselbiler

Hvad er Euro NCAP?
Euro NCAP er et uafhængigt europæisk institut, som siden 1997 har sikkerhedstestet nye bilmodeller. Euro NCAP støttes af blandt andet EU-kommissionen samt en række motor- og forbrugerorganisationer i Europa.
Kort om Euro NCAP's tests
For at opnå en samlet vurdering af en bils sikkerhed udfører Euro NCAP såkaldte crash tests med fokus på fire områder: Voksenbeskyttelse, børnebeskyttelse, fodgængerbeskyttelse og aktiv sikkerhed. Ud fra en vurdering af, hvordan en given bilmodel klarer sig inden for de beskrevne områder, giver Euro NCAP bilen en samlet karakter fra 1 til 5 stjerner. 5 stjerner er topkarakteren, som indikerer, at der er tale om en bil med et højt og tilfredsstillende sikkerhedsniveau.
Du kan læse mere om Euro NACP og instituttets testmetoder på www.euroncap.com, hvor du også finder de mange tests, som Euro NCAP har udført gennem årene.