The Road Trip

Forhandler Kick-off

Hyundai Kick Off 2020
10. september 2020

Vi glæder os til at se Hyundai-forhandlernettet til en oplevelsesrig dag indeholdende markedsindsigt, forbrugeradfærd og et kig ind i det fremtidige Hyundai med det klare mål at styrke vores Hyundai-position i markedet.

Mere detaljeret program følger her på siden, når vi nærmer os dagen. Vi runder dagen af med 3-retters middag og underholdning på Comwell Middelfart.

Indtil da vil vi bede jer om at tilmelde jer dagen og afsætte tidsrummet 9:30-20:30, hvor der vil være officielt program. Efter kl. 20.30 vil baren være åben og der vil være mulighed for overnatning på hotellet. (Kan bookes ved tilmelding).

Med respekt for den nuværende COVID-19 situation har vi naturligvis tilpasset formatet efter de nuværende henstillinger. I stedet for at samles i trange mødelokaler, så inviterer vi dig i år på en road trip i og omkring Middelfart, hvor vi undervejs deler informationer, skaber oplevelser og gennemgår nye produkter med dig i mindre grupper.

Vi mødes ved Comwell Middelfart, hvor der vil være mulighed for at nyde en lille morgenanretning fra kl. 9:30-9:50, inden vi starter dagens program.

Mødet er målrettet til indehaver/direktør samt Hyundai-nøglepersoner. Grundet COVID-19 vil der som udgangspunkt være 2 pladser pr. forretning, såfremt i ønsker flere deltagere fra forretningen bedes i kontakte os.


Vi glæder os til at se jer til en fantastisk Hyundai-dag.

Tilmeldingsfrist: 17. august

 

Tidsfristen for tilmelding er overskredet. Hvis du mangler at tilmelde dig, så kan du kontakte [email protected]