Hyundai-ejer ser videogennemgang af sin bil

Videogennemgang af din bil

ifm. værkstedsbesøg

Ingen reparationer uden din accept

Når du afleverer din bil på ét af vores autoriserede værksteder, kan du opleve, at vi sender dig en videogennemgang af din bil til din telefon. Det giver dig det fulde overblik og kontrol med, hvad vi laver på din bil. Og hvis vi finder noget, der bør udskiftes eller repareres, sender vi et prisestimat på opgaven til dig via sms og mail, som du kan acceptere eller afvise med et simpelt klik, før vi går i gang.

Intet er for småt til en videogennemgang

Intet er for småt til en videogennemgang

Vi kan ikke garantere, at alle dine værkstedsbesøg resulterer i en videogennemgang. Men det er ikke kun særlige typer værkstedsbesøg, som ender ud i en videogennemgang. Uanset om det er et service, en reparation eller hjulskifte, du får udført, kan vores mekanikere sende dig en videogennemgang, hvis der er behov for det.

En helt særlig ro i maven

En helt særlig ro i maven

Vi ved det godt. Man kan føle sig lidt magtesløs, når man får at vide, at noget, som man måske aldrig før har hørt navnet på, skal skiftes på bilen. Derfor giver det ofte en helt særlig ro i maven, når man inviteres med ind under motorhjelmen og får syn for sagen.

Tillad cookies, for at se denne video

Sådan fungerer det

1.

Du afleverer din bil på værkstedet.

2.

Du modtager en sms eller e-mail med et link til en videogennemgang af din bil samt en oversigt over, hvad der er kontrolleret.

3.

Identificerer vi arbejde, som bør udføres, men som ikke er aftalt på forhånd, så medsender vi dig en oversigt inkl. prisestimat.

4.

Når du har set videoen, krydser du af i oversigten, hvis du ønsker arbejdet udført.

5.

Hvis vi ikke har reservedelene på lager, eller hvis opgaven kræver ekstra tid, kontakter vi dig vedr. booking af ny værkstedstid.