Hyundai kørende IONIQ 5

Hyundai Garanti

Garanti og kvalitet i særklasse

Hver eneste nye Hyundai er bygget efter de højeste standarder, hvilket giver os mulighed for at give 5 års garanti uden kilometerbegrænsning. Det giver dig tryghed og ro i sindet. På denne side kan du læse mere om vores omfattende garanti.

5 års garanti uden kilometerbegrænsning er gældende for biler, der oprindeligt er solgt af en autoriseret Hyundai-forhandler til en slutkunde. Følgende elementer er ikke dækket af 5 års garanti: Dæk, fælge, 12 volts-batteri og originalt tilbehør. Disse er dækket af gældende købelov. Radio/navigation har 3 års garanti. Læs mere i garantihæftet, som du finder på denne side.

5 års garanti uden kilometer­begrænsning

Ubegrænset ro i sjælen følger med som standard, når du køber en ny Hyundai. Men det er ikke kun bilen, der er bygget efter de højeste standarder – det samme er den 5 års garanti, der følger med.
Brug bilen – og kør så meget, du vil

Brug bilen – og kør så meget, du vil

Fabriksgarantien dækker i 5 år, uanset hvor mange kilometer, du kører. Med vores garanti slipper du for mange af de bekymringer, der kan være forbundet med køb af en ny bil. Når du køber en ny Hyundai, får du mere end blot en god og driftssikker bil.

Læs mere i garantihæftet
Oprethold garantien

Oprethold garantien

Det anbefales, at serviceeftersyn og reparation udføres på et autoriseret Hyundai-værksted, samt at der anvendes reservedele, der kvalitetsmæssigt svarer til de komponenter, der er anvendt af Hyundai.

I den tilhørende serviceplan eller via minHyundai kan du se, hvornår den skal til service. Til serviceeftersynet tjekker vi din Hyundai grundigt igennem, så du kan være sikker på, at du er godt kørende.

Læs mere
Vejhjælp følger med

Vejhjælp følger med

Når du køber en ny Hyundai ved en dansk Hyundai-forhandler, får du automatisk gratis Hyundai Vejhjælp i Danmark og resten af Europa – dog med undtagelse af Grønland og Færøerne. Den vejhjælp, som medfølger, gælder i første omgang indtil bilens første service, men som Hyundai-ejer kan du opretholde vejhjælpsordningen igennem hele bilens levetid. Du skal blot sørge for at overholde bilens serviceeftersyn på et autoriseret Hyundai-værksted i Danmark.

Læs mere
Hyundai garanti advarsel for glemte bagsædepassagerer
Hyundai garanti i30 stationcar

Garanti på batterier

Ejer du en el-, hybrid- eller plug-in hybridbil tilbyder vi yderligere hele 8 års garanti på batteripakken. Dog maksimalt 160.000 km.
Garanti på højspændingsbatterier

Garanti på højspændingsbatterier

Vores batterigaranti er din forsikring om, at selvom elbiler er fyldt med teknologi, som er ny for mange, så har vi længe testet og udviklet vores bilers batteripakker, således at vi med ro i maven kan tilbyde denne fabriksgaranti.

Batterigarantien dækker både nye og ældre modeller. Se aktuelle modeller med batterigaranti nedenfor. 

Garantibestemmelserne for ældre modeller kan findes i garantihæftet. Udskiftning/reparation af højspændingsbatteriet kan ske, hvis SOH (state of health) er under 70% (mere end 30% fald i batteriets kapacitet). SOH skal kontrolleres via en Hyundai-diagnosetester. 

IONIQ 5

IONIQ 5

IONIQ 6

IONIQ 6

KONA Electric

KONA Electric

TUCSON Plug-in Hybrid

TUCSON Plug-in Hybrid

SANTA FE Plug-in Hybrid

SANTA FE Plug-in Hybrid

Børnefamilie ved siden af IONIQ 5 med 5 års garanti uden kilometerbegrænsning
Hyundai garanti bilejer venter på at deres bil oplader

Andre garantier

Meget mere tryghed med Hyundai
3 års garanti på originalt eftermonteret tilbehør

3 års garanti på originalt eftermonteret tilbehør

Originalt eftermonteret Hyundai-tilbehør er designet og udviklet specielt til din Hyundai. Intet er overladt til tilfældighederne. Det er underlagt Hyundais strenge krav til kvalitet og holdbarhed, og det er også derfor, vi har 3 års garanti på originalt tilbehør.

3 års garanti omfatter ikke advarselslys og autostole.

12 års garanti mod karosserigennemtæring

12 års garanti mod karosserigennemtæring

Der er ingen grænser for, hvor langt vi vil gå for at sikre dig ro i sindet, når det kommer til din Hyundai. Du får nemlig 12 års garanti mod indefrakommende rustgennemtæring. Det eneste det kræver er, at du lader os give din Hyundai et karosserieftersyn en gang årligt - det er gratis.

10 år på Hyundai H-1. Garantien omfatter bilens karosseri, herunder forskærme, døre, bagskærme, hjelm og bagklap. 

5 års lakgaranti

5 års lakgaranti

Uanset hvilken farve du vælger til din nye Hyundai, så giver vi dig 5 års garanti på bilens lak. Det betyder, at skulle der opstå en lakfejl, som er forårsaget af en materiale- eller fabrikationsfejl på en udvendig karosseridel, så er den dækket af vores garanti. Det eneste det kræver er, at du lader os give din Hyundai et karosserieftersyn en gang årligt – det er gratis.

Ofte stillede spørgsmål

Det kan du sagtens. Garantien følger bilen - også hvis denne skifter til en ny ejer. Hvis du har til hensigt at købe en brugt Hyundai med en resterende garanti, bør du kontrollere, at vedligeholdelsen er blevet udført regelmæssigt, og at alle garantibetingelser er opfyldt.

Garantien dækker ikke:

  • Dæk, fælge, batteri og originalt Hyundai-tilbehør. Disse er ikke omfattet af vores 5 års garanti, men følger Købelovens reklamationsret på 2 år, regnet fra første registreringsdato.
  • Radio/navigationsanlæg er heller ikke omfattet af garantien på 5 år, men i stedet 3 års garanti/ ubegrænset km.
  • Lakskader forårsaget af ydre påvirkninger som stenslag, ridser, buler, uheldsskader og skader fra andre ydre faktorer samt kemisk beskadigelse.
  • Normal slitage eller fejl, som skyldes manglende vedligeholdelse og service, misbrug eller forsømmelse (f.eks. i forbindelse med motorsport).
  • Slitage/rynker på bilens interiør, heriblandt indtræk, rat, sæder m.m.
  • Omkostninger til almindeligt servicearbejde (angivet i vedligeholdelsesprogrammet). Dele, der slides ved normal brug af bilen, som f.eks. koblingsdele, bremsedele, viskerblade, pærer, sikringer og lignende, samt justeringer.
  • Glasskader forårsaget af ydre påvirkninger.
  • Eftermonteret påskrifter eller streamers.
  • Fejl, der er en følge af konstruktionsmæssig ændring eller påmonterede dele, som ikke er godkendt af fabrikken.
  • Skader opstået som følge af fejlagtig efterbehandling med anti-korrosionsmiddel.
  • Rensning af partikelfilter eller katalysator samt afrensning af sod eller aflejringer i motorens indsugning, på ventiler, stempler eller andre af motorens interne komponenter.
  • Dug/kondens i for- og baglygter, da det er et normalt fænomen, som skyldes temperatursvingninger i lygterne og luftfugtigheden i omgivelserne.

Omkostninger i forbindelse med anmeldelse af en defekt under garantien. Det gælder bl.a.:

  • Omkostninger til assistance fra redningskorps eller lignende.
  • Telefon, ophold, forplejning og lignende.
  • Skader på personer eller ting.
  • Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller leje af erstatningskøretøj.
  • Andre følgeomkostninger eller indirekte omkostninger.
  • Forringelse såsom slid, misfarvning, falmning og ridser, deformation eller uklare farver (uskarphed).

Bortfald af den 5 års garanti

Hvis du selv eller andre foretager konstruktive ændringer og/eller ikke får foretaget al den foreskrevne vedligeholdelse, bortfalder bilens 5 års garanti.

Den eneste forudsætning for garantierne er, at bilen løbende vedligeholdes i henhold til Hyundais vedligeholdelsesprogram. Vi anbefaler, at serviceeftersyn og reparation udføres på et autoriseret Hyundai-værksted, og at der udelukkende anvendes originale reservedele, som kvalitetsmæssigt svarer til de komponenter, der er anvendt af Hyundai.

Bilen skal oprindeligt være solgt af en autoriseret Hyundai-forhandler i EØS eller Schweiz til en kunde, som ikke har erhvervet bilen med henblik på videresalg.

Bilen skal have været indregistreret i det land, hvor den eksporteres fra. Derudover skal den sælgende forhandler i afsenderlandet indberette registreringen til det pågældende lands Hyundai-importør.

I forbindelse med indregistrering af en parallelimporteret Hyundai er det bilens første indregistreringsdato i oprindelseslandet, der tæller som garantistartdato.

Bilen skal af oprindelig sælgende forhandler være oprettet korrekt i Hyundais garantisystem.

Bilen vedligeholdes i henhold til Hyundais vedligeholdelsesprogram, og det er altid ejeren af bilen, der har ansvaret for at kunne dokumentere denne vedligeholdelse. Det er ligeledes ejerens ansvar at skaffe dokumentation om bilens oprindelse, hvis behovet for garanti måtte opstå.

I situationer hvor der måtte være en reklamation eller mangel på bilen, der ikke kan defineres som garanti, vil det altid være den sælgende forhandler, som står for kundens to års reklamationsret jf. købeloven.

Alt afhængig af hvilket land bilen er produceret til, kan der være forskelle i bilernes specifikationer, og Hyundai Danmark kan ikke ansvarliggøres for disse.

For biler, der indregistreres til kommerciel anvendelse, herunder taxa, rutekørsel (flextrafik/offentlig sygetransport) og udlejning gælder følgende regler: 

Her yder Hyundai 3 års/100.000 km fabriksgaranti (hvad der først indtræffer). 

Nej. Supplerende rustbeskyttelse vil ikke påvirke din bils gennemtæringsgaranti. Det er kun, hvis der er opstået en skade som følge af den ekstra rustbeskyttelse. Det kan eksempelvis være rust i forbindelse med et hul, som er boret i karosseriet i forbindelse med påføring af rustbeskyttelse.

Ved efterbehandling med anti-korrosionsmiddel skal der anvendes produkter, som er kompatible med de produkter, Hyundai har anvendt i forbindelse med produktionen af bilen.

Nej. Du skal henvende dig på et autoriseret Hyundai-værksted. Medbring bilens servicehæfte og dokumentation for korrekt vedligeholdelse. Kun et autoriseret Hyundai-værksted kan udføre reklamationsberettiget arbejde på vegne af Hyundai.

Find dit lokale Hyundai-værksted her.

Nej, desværre. Alle krav om garantiarbejde skal ske ved henvendelse til et autoriseret Hyundai-værksted inden for bilens garantiperiode. Det er helt ufravigeligt.

Skulle du være så uheldig, at din Hyundai går i stykker i udlandet, skal du henvende dig på et autoriseret Hyundai-værksted. Husk at medbringe bilens servicehæfte. Hvis du ikke i det daglige benytter et autoriseret Hyundai-værksted til servicering, skal du samtidig have dokumentation for korrekt vedligeholdelse med. Såfremt din bil er korrekt vedligeholdt og under garanti, vil det udenlandske Hyundai-værksted udbedre problemerne uden beregning for dig. Det er alene en autoriseret Hyundai-forhandler/værksted, som kan udbedre garantiberettiget arbejde uden beregning for dig.

Du skal ringe til Hyundai Vejhjælp.
Hyundai Vejhjælp har telefonnummer +45 70 30 17 07.

Hyundai Vejhjælp dækker i Danmark samt Europa. Du skal blot sørge for at overholde bilens serviceeftersyn på et autoriseret Hyundai-værksted i Danmark.

Kan bilen ikke repareres inden for tre arbejdsdage – sørger Hyundai Vejhjælp for en overdragelse til SOS International. Såfremt din Hyundai er kaskoforsikret, vil SOS International hjælpe dig til den nærmeste Hyundai-forhandler i Danmark. Her vil de sørge for, at din Hyundai bliver repareret, så du hurtigst muligt kan komme videre.

I forbindelse med trafikuheld overdrages sagen direkte til SOS International via bilens kaskoforsikring.

I udlandet kan du blive bedt om at betale kontant til en lokal vejhjælpstjeneste. Hyundai Vejhjælp refunderer dine omkostninger, når du vender hjem. Du skal blot aflevere udgiftsbilag i form af kvitteringer og bilag hos dit Hyundai-værksted.

Bemærk: Uanset om du er i Tyskland, Holland eller andet steds er det kun autoriserede Hyundai-forhandlere og -værksteder, som kan foretage garantiberettiget arbejde uden beregning.

Nej, det er desværre ikke muligt.