Hvilken Hyundai er den rette for dig?
Brug guiden og find din næste Hyundai
Elektriske biler
Du skal vælge denne kategori, hvis du vil se mere om vores elbiler eller plug-in hybridbiler.
Benzinbiler
Vælg denne kategori, hvis du udelukkende er interesseret i at se nærmere på vores benzinbiler.
Familiebil, SUV, lille bil eller...?
Det kan være, det vigtigste for dig er, at din næste bil skal kunne rumme hele familien og en god portion bagage. Det kan også være, du ved, din næste bil skal være en SUV eller måske en mindre bil? Er det tilfældet, skal du vælge denne kategori.
Biler med automatgear
Foretrækker du den ekstra kørekomfort, der er forbundet med automatgear, så kan du få dit ønske opfyldt i stort set alle vores modeller. Bliv klogere på fordelene ved automatgear her.
Gode råd, når du køber ny bil
1. Foretrækker du el eller brændstof?
Foretrækker du at køre på el, benzin eller en kombination af de to? Uanset hvad har Hyundai en bil, der passer til dig. Vælger du en elbil, kører du udelukkende på el samtidig med, at du kører økonomisk og ikke udleder CO2 under kørsel. Er du ikke klar til at tage springet til en fuldelektrisk bil, kan en plug-in hybrid være det rette for dig. Her får du glæde af fordelene ved at køre på el samtidig med, at du har trygheden fra benzinmotoren. Hvis du slet ikke er til elektriske biler, er den traditionelle benzinbil for dig.
2. Hvor stor skal bilen være?
Skal bilen kunne rumme klapvogn, to autostole, bagage og to voksne? Er det vigtigt for dig, at der er plads til et hundebur? Eller måske surfboard? Det kan også være, bilen blot skal bruges til at bringe og hente børn fra institutionen? Uanset hvad du skal bruge bilen til, har det betydning for hvilken størrelse bil, du bør vælge. Men husk også: jo mindre bil, jo nemmere at parkere i en p-bås. Så hvis du bor inde i byen, er det en fordel med en af vores mindre biler.
3. Hvilket udstyr skal bilen have?
Du skal gøre op med dig selv, hvilket udstyr der er must for dig. Vores biler kommer i flere forskellige udstyrsvarianter, og derudover kan du tilkøbe forskellige udstyrspakker som f.eks. en teknikpakke. Udvalget varierer fra model til model. Få overblik over de enkelte modellers udstyrsniveauer i prislisterne, eller i vores konfigurator.
4. Hvor meget må bilen koste?
Økonomien kommer vi ikke udenom. Og inden du sætter dig fast på en pris, så husk at medregne alle omkostningerne. Anskaffelsessum, ydelse på lån og løbetid, grøn ejerafgift, brændstofpriser/elpriser, forsikring, service og syn.
Hvorfor vælge Hyundai?
Enestående garanti
Hos Hyundai tilbyder vi Danmarks mest omfattende garanti på din nye bil. 5 års garanti uden kilometerbegrænsning. Det gør vi, fordi vi kan stå inde for kvaliteten af vores biler. Det giver dig tryghed, så du kan købe en ny bil med ro i maven.
Følgende elementer er ikke dækket af 5 års garanti: Dæk, fælge, 12 volts-batteri og originalt tilbehør. Disse er dækket af gældende købelov. Radio/navigation har 3 års garanti.
Også på batterier
På vores el- og hybridbiler tilbyder vi yderligere hele 8 års garanti på batteripakken. Dog maksimalt 160.000 km. Dermed har du sikkerhed for, at selvom det er ny teknik, så har Hyundai testet og udviklet på disse batteripakker, således vi kan tilbyde denne fabriksgaranti.