Gode tips til at vedligeholde din bil i vinterkulden
21. november 2024
#1 // Beskyt din bil mod rust
Kulde, fugt, vejsalt og stenslag er ikke den bedste kombination. Det kan nemlig resultere i rust. Hold derfor øje med bilens lak. Og hvis du finder en mindre skade, kan du udbedre den med en original lakstift, så der ikke opstår rust. Vi anbefaler desuden, at du får bilens undervogn rustbeskyttet på dit lokale Hyundai-værksted.
#2 // Fjern fugt i din bil
Når det er vådt og koldt udenfor, er der naturligt mere fugtigt inde i bilen. Derfor er det en god ide at lufte ud i bilen – f.eks. når den holder i garagen – så du undgår fugtig gulvbeklædning i bilen. For at beskytte beklædningen anbefaler vi desuden, at du skifter til gummimåtter i de våde måneder.
#3 // Vask din bil grundigt
Du kan reducere risikoen for rust forårsaget af vand, is og salt, hvis du jævnligt vasker din bil. Husk også at vaske hjulkasser og panelkanter. Giv desuden bilen en undervognsvask, så får du salt og skidt skyllet væk.
#4 // Indvendig rengøring
Det er ikke kun det ydre, der tæller. Det indre i bilen er med til at give dig en bedre køreoplevelse. Ryd op i bilen og giv den en grundig støvsugning. Tør de indvendige overflader af med en våd klud og puds bilens vinduer og spejle. Afslutningsvis kan du rengøre luftventilerne for støv med en lille pensel.
#5 // Smør din bils gummilister
Det er en god idé at smøre bilens gummilister med silikone for at undgå, at de revner.
#6 // Hold øje med batteriet
Batteriet i din bil er på hårdt arbejde i vintermånederne, fordi funktioner som sædevarme, klimaanlæg, ratvarme og andet er tændt. Hvis du fornemmer, at din bil starter langsommere end normalt, bør du besøge dit lokale Hyundai-værksted, som kan måle batteriets ydeevne for dig.
#7 // Kontrollér viskerblade
Gummiet på din bils viskerblade slides ned med tiden. Hvis viskerbladene laver striber eller lyde, når de er i brug, er det tid til at udskifte dem.
#8 // Tjek væsker
Sørg for, at der er olie, sprinklervæske samt bremse- og kølervæske på bilen. Det er vigtigt, at din bil altid er fyldt op med de nødvendige væsker. Dette bør dog tjekkes løbende med jævne mellemrum, og med efterårs- og vinterklargøringen er der en god anledning til at få styr på det.
Til dig, der kører i en elbil
#1 // Oplad ikke som det første
Undlad at køre forbi ladestanderen og oplade som det første på din rute. Et koldt batteri lader langsommere og lader først effektivt, når det er varmet op.
#2 // Sluk bilen under opladning
Sørg for, at bilen er slukket, når du oplader. På den måde sparer du ressourcer på at holde kabinen varm, og opladningen effektiviseres dermed.
#3 // Brug ladestanderen til at opvarme kabinen
Indstil din bil til at forvarme kabinen mens den er koblet til ladestanderen. På den måde kommer du ud til en lun kabine, og du skal ikke bruge lige så mange ressourcer fra batteriet til at opvarme kabinen.
#4 // Vent med at hurtiglade til batteriniveauet er under 20%
Det lyder måske underligt, men jo mere strøm, der er på batteriet, jo længere tid tager det at lade den op ved en DC-ladestander. Det skyldes, at den varmeudvikling, som spændingen i batteriet skaber, er højere, jo mere strøm der er på batteriet. For at undgå, at batteriet tager skade, nedsætter bilen automatisk ladehastigheden for at sikre, at dette ikke sker. Det er grunden til, at det tager ca. lige så lang tid at DC-lade fra 10-80%, som det tager at lade fra 80-100%.
#5 // Brug batteriforvarmer
Hvis din elbil er udstyret med en batteriforvarmer, kan du med fordel anvende denne inden, du oplader ved en hurtiglader. Funktionen aktiveres automatisk, når navigationen indstilles til at vise vej til en hurtiglader, og sørger for at opvarme batteriet til den mest optimale temperatur.
Lad os gøre din Hyundai vinterklar
Undervognsbehandling
Forebyg og giv din bils undervogn en rustbeskyttelse fra start. Vi sørger for fuld afmontering og klargøring, og før behandlingen sættes i gang, undersøger vi undervognen for rustskader.
Bremseeftersyn
Vi skiller, renser og smører bremserne både for og bag. Det er med til at sikre, de fungerer optimalt og mindsker risikoen for, at bremserne sætter sig.
Hygiejnisk rengøring med airco well©
Vi anbefaler, at du bruger dit aircondition-/klimaanlæg året rundt. Det er nemlig med til at trække den fugtige luft ud af kabinen. Og hvis du vil være sikker på optimal effekt, anbefaler vi regelmæssig serviceeftersyn af dit anlæg samt en hygiejnisk rengøring med rengøringssystemet airco well©.
Hjulskifte
Det er en god ide at skifte fra sommerdæk til vinterdæk. Lad os skifte for dig, så du kan køre de lavere temperaturer sikkert i møde.
Husk baglygterne
Der skal være lys i baglygterne fra solen går ned til solen står op. Udover det skal det også være tændt, når der er nedsat sigtbarhed ved f.eks. sne eller tåge. Selvom din bil har en smart auto-funktion til lyset, er det på denne årstid en god idé at kontrollere, om der er lys i baglygterne. Det er nemlig ikke altid, at funktionen registrerer den nedsatte sigtbarhed. Hvis du vil være sikker på, at dit baglygtelys er slået til, skal du tænde for nærlyset.
Tilbud og konkurrencer for Hyundai-ejere
Spar 20% på ski- og snowboardholder
Holderen fås i to størrelser, så du kan spænde op til seks par ski eller fire snowboards fast. Holderen kan låses, så du trygt kan efterlade dit udstyr. Prisen er hhv. 1.756 kr./1.916 kr (normalpris: 2.195 kr./2.395 kr.). Kan købes hos din Hyundai-forhandler.
Tilbuddet gælder hele vinteren fra 2. december 2024 t.o.m. 28. februar 2025.
Spar 20% på LED-lys til bagagerummet
Med LED-lys i bagagerummet og på bagklappen er det slut med at famle i mørket. Lyset tænder automatisk, når du åbner bagklappen, og det lyser både op i og uden for bagagerummet. Prisen er 2.396 kr. og er inkl. montering (normalpris: 2.995 kr.).
Tilbuddet gælder hele vinteren fra 2. december 2024 t.o.m. 28. februar 2025.
Få rabat på sikkerhedskit
Det er altid en god ide med et sikkerhedskit i bilen. Med i kittet får du 1 advarselstrekant, 2 sikkerhedsveste og en førstehjælpskasse. Pris: 395 kr. (normalpris 495 kr.). Kan købes hos din Hyundai-forhandler.
Tilbuddet gælder hele vinteren fra 2. december 2024 t.o.m. 28. februar 2025.
Vind en rengøring af dit AC-/klimaanlæg
Vi sætter en rengøring med det professionelle rengøringssystem, airco well® på højkant. Den heldige vinder finder vi ved tilfældig lodtrækning blandt alle, der i perioden d. 2. december til den 28. februar booker tid online til et autoriseret serviceeftersyn. Den bookede tid må godt ligge efter den 28. februar.
Bliv medlem af minHyundai og få adgang til alle fordelene
Tilbehør til en sikker vinter
Gummimåtter
Gummimåtter sørger for, at fugten fra vådt fodtøj nemt kan tørres op, så kabinen kan holdes fugtfri. Find gummimåtter, der er specielt udviklet til din bil, her.
Sol-/sneskærm
En solskærm er god for din Hyundai hele året rundt. Brug den om vinteren til at holde ruden fri for sne, og spar et par minutter med isskraberen.
Advarselslys
Vil du være sikker på, dine medtrafikanter kan se dig i mørket, kan du bruge et orange advarselslys, hvis uheldet er ude.
Vinduesviskere
Vejsalt og slud har det med at finde vej til forruden. Derfor er det en god ide at have sprinklervæske påfyldt og nogle gode vinduesviskere, der kan holde ruden ren og dit udsyn intakt.
Lappekit
Et lappekit er uundværligt, hvis du punkterer. I de fleste Hyundai-modeller medfølger kittet. Mangler du et kit, eller er udløbsdatoen overskredet, så køb et nu og vær forberedt.
Lakstift
Kulde, fugt og vejsalt kombineret med ridser og stenslag i lakken er en dårlig kombination. Med en lakstift kan du beskytte mod korrosion og rust.
Sikkerhedskit
I de mørke vintermåneder er det ekstra vigtigt at være synlig. Sørg derfor for at have et sikkerhedskit med i bilen. Kittet inkluderer en førstehjælpskasse, to sikkerhedsveste og en advarselstrekant.
Skal du på kør-selv-vinterferie?
7 gode råd til kør-selv-vinterferien
Læs syv gode råd inden afgang, og find inspiration til at underholde børn i bilen.
Nye lovkrav til vinterdæk i Sverige og Tyskland
I Sverige og Tyskland har man skærpet kravene til, hvilke dæk, der er tilladt i vintermånederne.
Til Østrig i en elbil
Læs om Tue Møller Andersen og hans familie, som har været på kør-selv-ferie i en elbil.
Hyundai Vejhjælp – hvis uheldet er ude
Med en Hyundai har du gratis vejhjælp, som forlænges hver gang, du får udført service på et autoriseret Hyundai-værksted.
Flere artikler og nyheder
Tag et kig på vores artikelsektion, hvor du finder råd og vejledning og kan læse om alt fra vedligeholdelse og tests til kundehistorier og nyheder.