Gratis vejhjælp i hele Europa

Når du køber en ny Hyundai ved en dansk Hyundai-forhandler, får du automatisk gratis Hyundai Vejhjælp i Danmark og resten af Europa – dog med undtagelse af Grønland og Færøerne.

Vejhjælp

Vejhjælp i hele bilens levetid

Som Hyundai-ejer kan du opretholde vejhjælpsordningen gennem hele bilens levetid. Du skal blot sørge for at overholde bilens serviceeftersyn på et autoriseret Hyundai-værksted i Danmark.

Hvordan får du Hyundai Vejhjælp?

Det gør du ved at overholde bilens serviceeftersyn på et autoriseret Hyundai-værksted i Danmark. Efter endt servicebesøg vil din Hyundai få påklistret et mærke, som viser, at du er sikret vejhjælp (værdi kr. 996,-) frem til næste autoriserede serviceeftersyn. Har din Hyundai ikke overholdt alle tidligere serviceeftersyn, skal den blot til serviceeftersyn på et Hyundai-værksted. Herefter vil den igen være dækket af vejhjælpsordningen. Dette gælder også for ældre modeller. Hyundai Vejhjælp er desuden forudsat, at evt. sikkerhedsrelateret ekstraarbejde udføres på et autoriseret Hyundai-værksted. Hvis Hyundai Vejhjælp anvendes, og der efterfølgende findes manglende dækning af Hyundai Vejhjælp, vil ejeren blive faktureret for den konkrete vejhjælpsydelse, der er udført af SOS International.

Du får hjælp døgnet rundt

Telefonen er åben 24/7 på 70 30 17 07. Det betyder, at du er sikker på professionel hjælp døgnet rundt, hvis du har tekniske problemer. Har du minHyundai-appen kan du tilgå Hyundai Vejhjælp digitalt – det er nemt og hurtigt!

Vi finder dig

Der er ikke ét skilt i nærheden, og det eneste du kan se er marker og landevej. Men, hvis du har downloadet minHyundai-appen, så kan vi hurtigt finde din lokation ved hjælp af GPS’en i din mobil. Og herefter vil du også kunne følge med i servicevognens vej til dig.

Hyundai-medarbejder taler med kunde om bil
Hyundai vejhjælp advarselstrekant

Dækning

Sådan hjælper vi dig

Få et overblik over, hvordan Hyundai Vejhjælp assisterer dig, hvis uheldet er ude, og hvor du er dækket.
Reparation på stedet
Bugsering i forbindelse med driftsstop
Bugsering i forbindelse med færdselsuheld, trafikskader og hærværk
Bjærgning eller fritrækning
Indelåste eller tabte nøgler
Lånebil
Alternativ transport
Hotel
Afhentning af færdigrepareret køretøj
Vejhjælp i udlandet
Hvordan kontakter jeg Hyundai Vejhjælp?

Følgende lande og områder er omfattet af Hyundai Vejhjælp:

Danmark (med undtagelse af Færøerne og Grønland)

Albanien

Andora

Belgien

Bosnien-Hercegovina

Bulgarien

Cypern

Danmark

England

Estland

Finland

Frankrig

Gibraltar

Grækenland

Holland

Hviderusland

Iran

Irland

Island

Israel

Italien

Kosovo

Kroatien

Letland

Liechtenstein

Litauen

Luxembourg

Makedonien

Malta

Marokko

Moldavien

Monaco

Montenegro

Nord Irland

Norge

Polen

Portugal

Rumænien

Rusland (indtil Uralbjergene)

San Marino

Sardinien

Schweiz

Serbien

Skotland

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Tjekkiet

Tunesien

Tyrkiet

Tyskland

Ukraine

Ungarn

Vatikanstaten

Wales

Østrig

Betingelser

Hyundai Vejhjælp dækker ikke:

  • Færdselsuheld og trafikskader i udlandet
  • Udgifter til serviceeftersyn
  • Lånebil eller andre omkostninger i forbindelse med færdselsuheld, trafikskader og hærværk
  • Omkostningerne til værksted, reservedele, reservehjul, dækkit, brændstof, motorolie eller andre udgifter relateret til udbedring af skaden
  • Hvis bilen er ombygget eller effektforøget – og deraf følgeskader
  • Fejl opstået på baggrund af fejl på trailer, campingvogn m.m.
  • Hvis seneste serviceeftersyn er udført af et uautoriseret værksted
  • Assistancer efter tyveri
  • Ved fejl, der skyldes brug af reservedele, som ikke kvalitetsmæssigt svarer til originale reservedele
  • Viderebugsering fra et værksted til et andet værksted
  • Ved uberettiget rekvirering og anvendelse af Hyundai Vejhjælp
  • Ved selvforskyldt driftstop, f.eks. fejlbetjening eller ignorering af advarselslamper.

Force majeure

I tilfælde af force majeure, herunder strejker, naturkatastrofer, ekstreme vejr- og vejforhold, krig, terrorisme, oprør og uroligheder, er Hyundai Vejhjælp ikke ansvarlig for manglende assistance. Tilsvarende kan der ikke rejses krav mod Hyundai Vejhjælp i tilfælde af manglende assistance.

Din genvej til autoriseret hjælp

Når du benytter Hyundai Vejhjælp, er du sikker på, at din bil bliver bragt til et autoriseret Hyundai-værksted med specialuddannede teknikere. Her anvendes kun originale reservedele, og alle fabrikkens forskrifter overholdes, så du altid trygt bevarer din fabriksgaranti.

Hyundai Vejhjælp gælder for personbiler og varebiler med en totalvægt på op til 3.500 kg.

Du har samme vejhjælp på en Hyundai med alternativ drivmiddel

Hyundai får flere og flere biler i modelprogrammet, der kører på el eller en kombination af el og benzin kaldet plug-in hybrid. Disse biler – herunder IONIQ, KONA Electric og TUCSON Plug-in Hybrid – kommer naturligvis også med Hyundai Vejhjælp og byder på akkurat de samme fordele.