Fronten af Hyundai KONA kørende på grusvej

Flere yngre familier vælger elbil

Marlene og Anders afkræfter venner og naboers fordomme

11. februar 2021

KONA er en alsidig bil, der tiltaler mange, fordi den har så meget at byde på. Fra sikkerhed og komfort til design og effektivitet har bilen, hvad der skal til for at booste køreglæden på alle niveauer. Mød to bilejere, der begge nyder tiden bag rattet i deres KONA Electric.

Tillad cookies, for at se denne video

Flere og flere vælger elektrisk

Flere og flere danskere vælger elektrisk, når de køber ny bil. I august 2020 blev der ifølge Danske Bilimportører indregistreret 1.015 elbiler, hvilket er næsten 200% flere end i august 2019, hvor tallet var 339 elbiler. Den stigende interesse for elbiler ses blandt andet hos de unge familier, der nu begynder at markere sig i salgsstatistikken.

”Bæredygtighed er efterhånden blevet et dagligdagsord i mange hjem. At træffe bæredygtige valg er blevet almindeligt, og det er snart de færreste, der ikke tænker over, hvad de selv kan ændre i hverdagen på vej mod et sundere klima – også når det kommer til bilkøb. Vi kan se, at den yngre målgruppe nu også begynder at investere i elbiler. Vi ved, at miljøet i særlig grad ligger denne målgruppe på sinde, men vi har også oplevet, at denne gruppe tidligere har holdt sig lidt tilbage blandt andet på grund af de fordomme, der findes om, at bilerne er meget dyre. Men nu kan vi se, at flere og flere unge familier tager elbilen til sig, fordi de finder ud af, at der findes elbiler, der passer til deres ønsker og behov”, siger Annegrethe Skovby, pressechef for Hyundai Danmark.

"Med en rækkevidde på helt op til 484 km på én opladning, ja så oplever vi overhovedet ikke skyggen af rækkeviddeangst."

Marlene Stengaard Holst

Går i rette med fordomme

Familien Stengaard Holst i Kolding er netop én af de unge familier, der har valgt at købe en elbil. Marlene og Anders på hhv. 32 og 41 år bor i Sdr. Bjert lidt udenfor Kolding med deres to-årige søn. Parret pendler 3-5 dage om ugen 80 km til og fra arbejde og besøger ofte bedsteforældrene, der bor 45-60 minutter væk. Med ejerskabet af en KONA Electric er der næsten gået sport i at afkræfte naboernes og vennernes fordomme om elbiler:

”De stiller os mange spørgsmål og kommer ofte med en del bekymringer, som vi synes, er sjove at skyde i sænk. Så vi fortæller gladeligt om vores KONA Electric, og det er tydeligt at se, at de bliver imponerede over, hvor langt vores elbil kan køre, så vi bekymrer os heller ikke om at skulle lade, når vi er ude at køre. Mange tror, at dét at køre en elbil er ligesom at køre en almindelig bil. Men det er det slet ikke. Tværtimod opleves det som at køre i en meget dyrere bil med mange flere hestekræfter, fordi optrækket er så godt, som det er. Vi har også sådan en abonnementsordning på opladning, så vi aldrig skal bekymre os om pris, når vi skal køre langt. Det er simpelthen en helt ny verden for os. Fra altid at tænke kroner og ører til brændstof på lange ture, så kører vi nu uden begrænsninger og altid til den samme pris. Og dem, der har fået en tur i bilen, har også bemærket stilheden i kabinen, alt ekstraudstyret og ikke mindst optrækket,” fortæller Marlene.

Hyundai bilejer ved deres KONA
Clever ladestander

For den lille familie var det især den lange udstyrsliste til prisen, kørekomforten og udsigten til lave serviceomkostninger, der afgjorde valget af elbil. Og spørger man familien Holst er der særligt tre ting, der har overrasket dem mest som elbilsejere, nemlig rækkevidden, større køreglæde og slet ikke at skulle tænke over kilometerprisen.

”Med en rækkevidde på helt op til 484 km på én opladning, ja så oplever vi overhovedet ikke skyggen af rækkeviddeangst. Desuden oplader bilen også hurtigt, så vi bekymrer os heller ikke om at skulle lade, når vi er ude at køre. Mange tror, at dét at køre en elbil er ligesom at køre en almindelig bil. Men det er det slet ikke. Tværtimod opleves det som at køre i en meget dyrere bil med mange flere hestekræfter, fordi optrækket er så godt, som det er. Vi har også sådan en abonnementsordning på opladning, så vi aldrig skal bekymre os om pris, når vi skal køre langt. Det er simpelthen en helt ny verden for os. Fra altid at tænke kroner og ører til brændstof på lange ture, så kører vi nu uden begrænsninger og altid til den samme pris”, slutter Marlene.

Om KONA Electric

Om KONA Electric

Siden denne artikel blev skrevet, har vi introduceret en helt ny udgave af KONA Electric. Den er blevet betydeligt længere og bredere. Og så har den fået et helt nyt design, hvor en af de mest iøjnefaldende detaljer er den horisontale LED-lygte, som både er foran og bagpå. Rækkevidden med det største batteri er på op til 513 km, og som noget nyt er der mulighed for at få digital nøgle til SUV’en, så du kan låse den op og starte den med din telefon.

Læs mere om KONA Electric
Flere artikler og nyheder

Flere artikler og nyheder

Tag et kig på vores artikelsektion, hvor du finder råd og vejledning og kan læse om alt fra vedligeholdelse og tests til kundehistorier og nyheder.

Flere artikler