En del af familien Hundebøll

En del af familien Hundebøll

IONIQ electric

Mattias Hundebøll og hustruen, Marie, havde længe talt om at udskifte familiens gamle benzinbil med en ny og moderne elbil. Grøn kørsel var begyndt at fylde mere og mere i parrets bevidsthed, og tanken om at bidrage til mindre slid på miljøet fik omsider Mattias til kigge efter en elbil.

Vil gerne gøre en forskel

"Det betyder meget for os, at vi ikke udleder CO2, når vi er ude og køre. Vi vil gerne være med til at gøre en forskel for miljøet, og så er det jo også super fedt, at vi får bedre kørselsøkonomi med en elbil, der som udgangspunkt er 20-30% billigere i drift end vores gamle benzinbil. Jeg begyndte stille og roligt at undersøge markedet for elbiler, der kunne passe ind i min families hverdag. Så da muligheden bød sig som brandambassadør for Hyundai, faldt jeg lynhurtigt for den rappe og sporty IONIQ electric", fortæller Mattias Hundebøll.

"Jeg føler, den giver mig den mest smooth køreoplevelse, jeg nogensinde har haft i mit liv.“

Mattias Hundebøll

"Det ligner en racerbil, far"

Det første, der fangede interessen, da Mattias så IONIQ electric første gang, var bilens elegante og slanke udtryk. Et aerodynamisk design med en luftmodstand på kun 0,24, der således er optimeret til at skabe den bedst mulige brændstoføkonomi.

"Jeg blev meget hurtigt optaget af bilens flotte design. Jeg synes, den ser fræk og cool ud. Og så synes jeg, det er sødt, at min store dreng på 4 år bliver lige imponeret, hver gang han trykker på knappen på siden af bildøren, når jeg har nøglen i lommen, og sidespejlene automatisk folder sig ud. "Det ligner en racerbil, far", siger han til mig. Jeg er selv ret imponeret over den rummelige kabine. Her er super god plads til drengene på bagsædet, og bagagerummet har også en virkelig god størrelse. Jeg spiller en del musik med mit band, og når vi er på tur, kan jeg sgu nemt have min guitar og forstærker med i bilen."

Den mest smooth køreoplevelse nogensinde

Efter fire måneder bag rattet og flere tusinde kilometer på den grønne samvittighed er Mattias ikke i tvivl om, at valget af elbil har været rigtig for familien. Det kontante optræk, de kraftfulde accelerationer, det trinløse automatgears smidige ryk og ikke mindst den støjsvage motor giver den mest behagelige køreoplevelse nogensinde.

"For nylig lånte jeg min svigerfars store benzin-SUV med automatgear, som jeg egentlig altid har holdt meget af at køre i. Vi er jo flyttet ud af byen og bor i dag i bofællesskab sammen med Maries forældre, så jeg låner indimellem min svigerfars bil. Men da jeg for nylig kørte en tur i den, blev jeg ret overrasket over, hvor utrolig glad jeg egentlig er blevet for min elbil. Jeg føler, den giver mig den mest smooth køreoplevelse, jeg nogensinde har haft i mit liv."

Mattias Hundebøll kort fortalt

Mattias Hundebøll kort fortalt

Mattias Hundebøll er forsanger og guitarist i rockbandet Rock Hard Power Spray, som han har udgivet tre albums med. Han har desuden flere jobs som tv-vært på sit CV, blandt andet på MTV og TV3-programmet Dagens Mand. Mattias er født i Odense i 1982 og bor i dag i bofællesskab i Gentofte med svigerforældrene og sine to drenge, Carl-Egon og Ejner Bob og sin hustru, Marie. Mattias er i 2020 brandambassadør for Hyundai Danmark.

En hjælpende hånd med små børn på bagsædet

Som standard byder IONIQ electric på et højt niveau af udstyr og smarte features, der gør køreturene mere behagelige. Bl.a. træthedsregistrering, der fortæller, hvornår det er tid til pauser, bakkamera, der gør det nemmere end nogensinde at bakke bilen på plads, men også den avancerede vognbaneassistent, der sikrer, at bilen altid holder sin vognbane.

"Det er første gang, jeg har en ny bil, så der er mange features, jeg ikke tidligere har prøvet. F.eks. blindvinkel-sensor, der advarer om køretøjer i blinde vinkler og vognbaneassistent, der hjælper mig med at holde bilen i vejbanen. Hvis bilen mærker, at jeg er på vej ud over stregerne, så retter den simpelthen op og hjælper mig tilbage i banen, samtidig med at den bipper. Det er mega smart, når man som jeg har to små børn, der godt kan sidde uroligt i deres autostole på bagsædet."

Kun ét minus ved bilen

For familien Hundebøll er IONIQ electric hurtigt blevet en uundværlig og elsket del af familien. Og som Mattias’ hustru, Marie, udtrykker det, så er det svært at se, hvordan de nogensinde skal gå tilbage til en bil med fossilt brændstof. Dog er der én ting, som Mattias har sagt farvel til, efter de har fået elbilen:

"Nu, hvor jeg ikke skal forbi benzinstationen mere, så er det bare helt slut med få en hotdog, når man er nede og tanke. Så man kan sige, at det i virkeligheden også er blevet sundere for os at få elbil", slutter han.

IONIQ electric

IONIQ electric

Både den billigste og mest energieffektive elbil, du kan eje!

Mere om bilenByg din bil

 

Andre læseforslag til dig
Familien Luttermann overvandt rækkeviddeangsten

Familien Luttermann overvandt rækkeviddeangsten

Familien Luttermann fra Augustenborg på Als skiftede deres benzinbiler ud med to elbiler fra Hyundai og overvandt rækkeviddeangsten. Samtidig med, at familien nu [...]

Læs artikel
Over 5.000 km uden at tanke benzin

Over 5.000 km uden at tanke benzin

René Pedersen fra Smørum har kørt 5.244 km i sin IONIQ plug-in hybridbil uden at tanke én eneste gang. Det svarer til [...]

Læs artikel
Hørt om vores magasin?

Hørt om vores magasin?

Læs mange flere artikler som denne i vores magasin, Hyundai Magazine.

Mere om Hyundai Magazine