120900 Hyundai Nordic Winter Kampagneoversigt Dk

5 tips til at vedligeholde din bil i vinterkulden

10. december 2019

Vinteren er over os, og det betyder, at din bil udsættes for kulde, fugt og vejsalt. Derfor kan det godt betale sig at passe ekstra godt på din bil netop nu. Det sparer dig for reperationsudgifter, og det kan være med til at forlænge din dens levetid. Vi har samlet 5 tips til dig, så du kan køre godt og sikkert gennem vinteren.

5 tips til at vedligeholde din bil i vinterkulden

1. Beskyt din bil mod rust

I vintermånederne udsættes din bil for kulde, fugt, vejsalt og stenslag. Derfor er det en god idé at holde godt øje med bilens lak. Hvis der opstår en mindre skade, kan du udbedre den med en original lakstift, så der ikke opstår rust. Få også gerne bilens undervogn rustbeskyttet på dit lokale Hyundai-værksted.

2. Fjern fugt i din bil

Når det er vådt og koldt udenfor, er der naturligt mere fugtigt inde i bilen. Derfor bør du lufte ud i bilen, f.eks. i garagen. Derudover er det en god idé at tjekke gulvbeklædningen med jævne mellemrum. Hvis den er fugtig, bør du lufte og tørre den. Vi anbefaler, at du skifter til gummimåtter i de våde måneder, så beskytter du bilens beklædning.

3. Vask din bil grundigt

Du kan reducere risikoen for rust forårsaget af vand, is og salt, hvis du jævnligt vasker din bil. Husk også at vaske hjulkasser og panelkanter.

4. Smør din bils gummilister

Det er en god idé at smøre dine gummilister med silikone for at undgå, at de revner. Samtidig bør du tjekke, at gummiet på dine vinduesviskere slutter tæt ind til ruden, og at de ikke er revnet. I så fald bør de skiftes, så du har de bedste forudsætninger for et godt udsyn.

5. Hold øje med batteriet

Batteriet i din bil er på hårdt arbejde i vintermånederne, hvor der ofte er tændt for både sædevarme, klimaanlæg, ratvarme og andet udstyr. Hvis du fornemmer, at din bil starter langsommere end normalt, bør du besøge dit lokale Hyundai-værksted, som kan måle batteriets ydeevne for dig.

Hvis uheldet er ude

Hvis uheldet er ude

Hvis uheldet skulle være ude, er det rart at være forberedt. Sørg for at have et varmt tæppe, en lommelygte, et reb og en sneskovl med i bilen. Med en Hyundai har du desuden gratis vejhjælp, som forlænges hver gang, du får udført service på et autoriseret Hyundai-værksted.

Flere artikler og nyheder

Flere artikler og nyheder

Tag et kig på vores artikelsektion, hvor du finder råd og vejledning og kan læse om alt fra vedligeholdelse og tests til kundehistorier og nyheder.

Til artikelsektion